Det nu gældende bygningsreglement, kaldet BR 010, trådte i kraft 30. december 2010, og er alene det regelsæt, som skal benyttes ved såvel nybyggeri som renovering, og uanset byggeriet kræver byggetilladelse eller anmeldelse.

Herud over bør man være opmærksom på bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder m.v., lokalplaner, kommuneplaner, naturbeskyttelseslov, kirke-, skov-, sø- og åbeskyttelseslinier m.v. fredningsbestemmelser, naturligvis alt afhængigt af, hvad det måtte være for et projekt, man står overfor.

Alt dette kan virke ret overvældende, hvorfor vi altid tilråder at starte med at søge råd og vejledning hos kommunernes tekniske forvaltninger, hvor man i langt de fleste tilfælde vil kunne få en grundig og korrekt vejledning.

Problemerne dukker som regel op i forbindelse med om- og tilbygninger, eller i forbindelse med køb af hus, og her kan der for stråtækte huse være særlige forhold, og i det efterfølgende vil vi kort redegøre for de særlige regler om afstandskrav og for forhold omkring bygninger, der er omfattet af lokalplaner eller fredningsbestemmelser.